Om mig

Lena Frier

– din mental-træner med fokus på kroppen

Mange af mine klienter har oplevet at have et eller flere af nedenstående følelser/oplevelser. Følelser/oplevelser vi alle kender til, men måden vi håndterer dem på i vores hverdag, er vidt forskellig.

  • At have negative tanker og at de kan være svære at styre.
  • At være bange for ikke at være god nok.
  • At have svært ved at sove, fordi man ligger og tænker og kroppen er urolig.
  • At blive så nervøs, når man skal i skole, til kamp, lave en fremlæggelse eller være social med andre unge.
  • At få høj puls, eller helt glemme at trække vejret ned i maven når der sket noget nyt.
  • At være bange for at lave fejl.
  • At have svært ved at håndtere en periode med skader eller andet der kan udfordre din glæde i hverdagen.

Præstationslivet
Jeg hjælper og støtter unge mennersker i at navigere i de forskellige udfordringer de møder i deres hverdag og som jeg også vil kalde “præstationslivet”. Dette ved at skabe en bevidsthed omkring sin krops reaktioner samt kendskab til de kognitive funktioner, som tanker, følelser og overbevisninger.

“Det overordnede mål er at give den enkelte konkrete redskaber og mulighed for selv at kunne navigere og skabe den nødvendige balance i situationen.”

Min tilgang
I mit arbejde bruger jeg en dialog der udforsker og udfordre tanker, følelser og handlinger. Jeg har fokus på at finde styrkerne og motivationen hos den enkelte, og give refleksions opgaver, såsom kropslige øvelser, skriftlig refleksion, konkrete handlinger som skal udvide deres handlemuligheder.

Opnå ny viden
Han/hun vil opnå viden omkring kroppens fysiologiske funktioner såsom det autonome nervesystem, det limbiske system, åndedrættets funktion/påvirkning og igennem behandling af kroppen, udvide opmærksomheden omkring de kropslige signaler. Dette giver en større forståelse af sig selv og lettere adgang til at kende sine egne behov.

Jeg er nysgerrig på dig..
Jeg er nysgerrig på din trivsel og hvordan jeg kan gøre at du stortrives i hvilken som helst situation du står i. Jeg kan ikke trylle dine tanker eller følelser væk, heldigvis, da det er dem der giver livet mere kulør, men når der er svært, kan jeg lære dig at arbejde med dit fokus. Lære dig at blive bevidst omkring din krop, som har en fantastisk evne til at give lyd fra sig når der er et behov som gerne skal dækkes. Jeg vil give dig viden omkring hvordan du kan håndtere tanker, ved at skifte perspektiv og fokuser på det som er vigtigt for DIG i den situation DU står i.

Jeg vil booste din helt naturlige evne til at reflektere og mærke efter i din krop således du selv kan beslutte hvad du vil og hvordan – Det er jo DIT LIV, ingen andres.

Baggrund

Med en baggrund som tidligere professionel badminton spiller, guldvinder ved Europa mesterskaberne i 2008 og atlet ved de Olympiske Lege i Beijing, har jeg fået en stor erfaring indenfor konkurrence miljøet. Udover at have gået vejen selv og mærket den på egen krop og sind, har jeg igennem uddannelse opnået en erfaring og forståelse indenfor bl.a. præstation, kommunikation, og samarbejde.

Jeg har en uddannelse som Psykomotorisk terapeut, som er en professions bachelor og som arbejder med sammenhængen imellem krop og psyke, som jeg blev færdig med i sommeren 2018. Jeg er derudover uddannet som Coach hos Sofia Manning og blev færdig i 2010. Derudover er jeg certificeret som Performance coach, hos Joan Dahlkoetter (USA), og har studeret Sportspsykologi i London i årerne 2011/12.

Jeg er certificeret i HeartMath metoden, som er en meditations form, der har et særligt fokus på åndedrættet og er en metode der anvendes af bla. teamdanmarks idrætspsykologiske team.